ISTDP- en terapeutisk metode som giver mulighed for dyb udvikling

Siden jeg blev uddannet om psykolog for ca. 15 år siden, har jeg søgt efter den ”ultimative” metode til heling af den menneskelige psyke. Og den ultimative metode findes nok ikke, men jeg har fundet en metode som passer til mig, og som jeg nu er i færd med at lære, og gennem den, får jeg muligheden for at hjælpe mennesker til at hjælpe sig selv, på en dyb og grundlæggende måde.

Det er virkelig livsbekræftende!

Samtidig går jeg selv i terapi hos en psykolog som bruger samme metode, så jeg giver mig selv den gave det er at få udvikle mig væk fra mine egne dårlige mønstre. På den måde får jeg også 2 for 1; jeg får det bedre psykisk, og bliver en bedre psykolog ved at mærke hvordan det er at sidde på den anden side af bordet.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt, om hvordan jeg oplever metoden, og hvilke muligheder den besidder.

Følelser, angst og forsvar

Metoden som på dansk kan oversættes til Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi, tager udgangspunkt i, at forskellige følelser, i mere eller mindre grad kan vække angst i os, og at angsten aktiverer forsvar. 

Følelser som vrede, mod dem vi holder af, kan aktivere angst, som hjertebanken, koldsvedige hænder, uro indeni osv. Forsvar kan være at gruble, isolere os, overspise eller andet. Der er RIGTIG mange forskellige typer forsvar, så dette er bare for at nævne nogle.

Denne sekvens mellem følelser, angst og forsvar sker så hurtig og er ofte, for mange af os, kun delvis bevidst. Og når noget ikke er os bevidst, er det svært at gøre noget ved.

Lidelse versus følelser

De fleste som kommer til mig, har nogle symptomer. De kan til en vis grad også se hvad der skaber symptomerne, men det er alligevel svært at ændre det.

Dette skyldes, som jeg lige har nævnt, at de processer som leder til psykisk lidelse, delvis eller helt er ubevidste. Så når klienten kommer ind til mig, går det (hårde og livsbekræftende) arbejde i gang, at undersøge og sortere i hvad der er hvad.

Kroppen fortæller noget og ord fortæller noget.

Uden kroppen, og kroppens signaler, har vi kun halve historien.

Så i terapi hos mig, spørger jeg indtil, hvordan det kan mærkes i kroppen, det klienten fortæller om. Dette er ikke nemt for nogen af os. Og hvis vi ikke er vant til at arbejde med at sortere angst fra følelser, så vil de fleste af os, blande de to sammen.

Positivt mål

For at udvikle os, har vi brug for et positivt mål. Hvad vil jeg gerne opnå med samtalerne? Hvordan vil jeg gerne have det og leve mit liv? Dette spørger jeg altid om, da det er lige så vigtigt at fokusere på, som at prøve at bryde med det som skaber lidelse.

Følelser gør ikke ondt, forsvar gør ondt

Fordi følelser kan aktivere angst, og angst kan aktivere forsvar, og forsvaret kan hæmme vores livskvalitet, så har vi det med at tænke at følelser gør ondt. Men det er ikke rigtig. Følelser som får plads og kommer op, om det er vrede, sorg, skyld eller glæde, er ikke smertefuldt, men forløsende og helende.

Forsvar gør ondt, fordi det holder følelserne nede. Og når de ikke får plads kan vi få symptomer. Vi kan vende vrede indad så vi bliver deprimerede. Vi kan fortælle os selv at det ikke er noget at græde over. Vi kan skælde andre ud, for noget vi selv holder tilbage i vores liv, som igen vil skabe afstand til andre. Og så videre.

Kontakt til følelserne giver et bedre liv

Så en bedre kontakt til vores følelser giver en større oplevelse af at være i live, vi kan bedre mærke hvad vi vil og ikke vil, og energien flyder bedre i vores kroppe. Vi græder når vi er kede af det, siger fra når vi er vrede og danser når vi er glade, hvis det er det vi føler for.

Så er det bare at føle noget mere?

Ja, og nej. Fordi følelser aktiverer angst, er det er en vigtig del af terapien at kunne skelne mellem følelser og angst, og at opleve, at man ved at identificere markører for angst i kroppen, og forstå sammenhængen mellem ydre stimuli, følelserne det vækker og de kropslige signaler, så går angsten ned. Og når angsten går ned, er der plads til lidt mere følelser, uden at det resulterer i mere forsvar. Og på den måde er en positiv spiral i gang.

Det ubevidste og det bevidste

Mange synes det er lidt skræmmende at skulle gå i terapi og arbejde med noget der er delvis ubevidst. Og det giver jo mening, for hvordan kan jeg ændre noget og få kontrol over noget jeg ikke selv kan se?

I terapien, er det min fornemste opgave som terapeut at sætte et kærligt spejl op, og spørge om klienten kan genkende denne adfærd/forsvar, som noget som holder følelserne (og angsten) nede.

I takt med at klienten kan genkende sit eget ubevidste forsvar, kan klienten vende sig mod det, og træffe det bevidste valg, ikke at lade sig styre af sine forsvar, og på den måde slippe flere følelser fri. Det er en proces hvor man bliver eksperten på sine egne mønstre, og ikke som man måske kan tænke, at psykologen er eksperten og har kontrollen.

Jeg som terapeut kommer ”kun” med hypoteser, det er altid klienten som afgør, om det er sådan for klienten og om det er noget klienten gerne vil ændre på.

Ingen mirakel kur

Så med ISTDP erfarer jeg, at man kan arbejde dybt, og igangsætte grundlæggende forandringer hen mod et bedre, mere glædesfyldt liv. Men det er også hårdt arbejde, og kræver vilje til at kigge indad og sammen med terapeuten, alliere sig mod de uhensigtsmæssige strategier og mærke hvad som så opstår.

For nogle går det stærkt, og de oplever bedring hurtig, og for andre er det en længere kamp med at identificere alle forsvars-typerne indtil der kommer gennembrud til følelserne, som er belønningen for det hårde arbejdet.

Det var lidt om min rejse med ISTDP som terapeutisk metode. Jeg ønsker alle en god dag der ude

Venlig hilsen Ingvild Borch