Nysgerrighedens helende kræfter

– Hvordan kan nysgerrighed på barnets indre verden hjælpe?

Jeg møder mange børn, unge og voksne i min klinik, som har det svært. De er inde i en negativ spiral, hvor de har prøvet mange ting for at få det bedre. Den negative spiral kan bestå af mange ting. Det de har til fælles er, en følelse af at være låst fast i et mønster, som gentager sig, og som er svært at komme ud af.

De jeg møder i min klinik, vil gerne forstå sit barn og sig selv bedre, så de kan gøre noget andet end de plejer. Og samtaler har i de fleste tilfælde en positiv effekt. Hvorfor?

Det er mange ting på spil, i et samtale-forløb, og det er aldrig en faktor alene som udgør effekten.
I dette blog- indlæg vil jeg tale om nysgerrighed. Hvordan en genuin, ikke- manualbaseret nysgerrighed på barnets indre verden kan hjælpe børn og familier ud af den negative spiral de er inde i.

Ikke, at vide
At være nysgerrig, betyder at jeg ikke ved. Hvis jeg vidste, ville jeg ikke være nysgerrig. Jeg ved dybest set ikke, hvem jeg kommer til at møde, hvad der kommer til at ske, hvilke veje vi kommer til tage. Jeg ved ikke hvad jeg kommer til at sige, hvordan jeg kommer til at sige det og hvilke spørgsmål jeg kommer til at stille. Jeg ved ikke hvilke svar jeg får, og hvad de svar kommer til at vække i mig. Jeg ved ikke hvad mine spørgsmål og tanker, kommer til at vække i den anden. Jeg kan forberede mig inden møde, men jeg kan ikke planlægge eller kontrollere hvad der skal ske.

Det u- perfekte
Når man lader sig lede af sin nysgerrighed, vil kommunikationen altid være u-perfekt. Jeg vil spørge om ting, som leder mig til blindgyder, som forvirrer mere end det opklarer. Samtalen vil bestå af forståelse og misforståelse, afstemninger og fejlafstemninger, fælles følelsesmæssige øjeblikke, hvor vi eksempelvis griner sammen, men også øjeblikke hvor vi aflæser hinanden forkert.

Jeg er nysgerrig på hvad der sker, når vi misforstår hinanden, og hvad der gør at vi opnår forståelse. Fejlafstemninger og misforståelser er ikke i sig selv negativt. Man kan næsten sige, at fejlafstemninger er nødvendige, for at der skal opstå et ægte og autentisk møde. For vi mennesker er ikke manual- baserede, ikke gennemskuelige og vi går ikke op ligesom 2 og 2 bliver 4. Og når jeg har sagt noget, der skaber forvirring eller misforståelse, og jeg er nysgerrig på, hvad der foregår, bliver vi klogere på hvad der sker mellem os. Og når vi ”finder hinanden” igen, efter en ”fejlafstemning” eller misforståelse, er alliancen tit stærkere end den var før.

Et liv er meget mere komplekst end jeg kan fange
Det er umuligt at forstå og løse andre menneskers problemer en gang for alle. Og det at lade sin nysgerrighed lede en, handler for mig om, at hvile i denne erkendelse. En erkendelse af, at jeg leder i et system som er meget større end jeg kan have overblik over. Der er altid uendelig mange faktorer der fletter sig sammen og udgør et liv. Jeg kan skubbe til noget, som kan skubbe til det næste, i et uendeligt system, som jeg ikke har mulighed for at få det ultimative overblik over.

Tit i et samtaleforløb, mærker jeg at familien slapper mere af, som om de får nemmere ved at trække vejret, nemmere at sætte ord på, nemmere at kigge hinanden i øjnene. Vi griner måske sammen og der er kommet noget glæde ind i rummet. Hvad er det der gør det? Måske fordi de kan mærke, at jeg er nysgerrig, og måske har min nysgerrighed smittet. Og hvis man er nysgerrig, er man noget andet, end at være fastlåst.

At blive fundet
At være nysgerrig på et andet menneske, er at lede efter den anden, og samtidig vide, at jeg aldrig finder ”Sandheden” om den anden.

Et liv består af ambivalente, modstridende, selvmodsigende, irrationelle, logiske, diffuse, tydelige, generelle, specifikke, firkantede og runde, dele i et puslespil hvor brikkerne tit ikke passer sammen. Og der er mange tilstande i et menneske der ikke er ord for.

Målet er således ikke at løse ”Problemet”, men nærmere at opløse noget. At gå fra en fastlåst tilstand til bevægelse. Fra at vi tror vi ved noget, til at blive nysgerrig på hvad det er der sker inde i os, mellem os og omkring os. Og til at blive nysgerrig på alt det vi stadig ikke forstår.

At opleve, at nogen er nysgerrig på en, føles måske som, at nogen gerne vil finde en, og det føles rart, forløsende, befriende? ”Jeg er vigtig, nogen vil gerne finde mig”.

Mod til at åbne op og blive fundet
Det er ingen selvfølge, at man får lov til at være nysgerrig på et andet menneske. Det er mange grunde til at sige nej tak, eller svare undvigende, når en fremmed stiller spørgsmål om ens liv, og særlig indtil sårbare sider af ens liv.

Med andre ord, er det altid klientens mod til at åbne og op og turde at blive fundet, der gør, at der sker en forandring. Jeg er derfor altid beæret over, at jeg får lov at hjælpe. At turde at vise sårbarhed, åbne op, stole på, læne sig op ad en, i håb om at noget kan blive bedre. Det er modigt!

Næste blogindlæg
Hvorfor er det så svært at bevare vores nysgerrighed, med vores egne børn, med kæresten, med ens forældre, svigerforældre, søskende? Hvorfor har man så mange ”nedsmeltninger” sammen med de man elsker højest?

Hvis du er nysgerrig på det, så læs med på mit næste blog- indlæg, der handler om, hvorfor det tit er sværere at være den gode version af sig selv i tætte relationer, end i andre relationer, så følg med!

Venlig hilsen Ingvild