Samtaler med unge

AUTORISERET PSYKOLOG INGVILD BORCH

I alderen 13- 25 sker der rigtig meget. Man er på vej til at blive et selvstændigt menneske, man skal træffe mange valg og gøre det godt på mange arenaer (skole, venner, fritid etc.) alt i mens kroppen og psyken er i en kæmpe forandringsproces.

Mange unge mennesker oplever et stort psykisk pres i denne periode, og i nogle tilfælde kan det udvikle sig til angst, nedtrykthed, manglende energi, en kronisk følelse af forvirring og meningstab eller andet som går betydeligt udover livskvaliteten.

Nogle oplever en stærk eksistentiel ensomhed – som om man bærer en ”maske” og mangler følelsen af at være trygt forankret i sig selv.

For hvem er man, når det er kaotisk indeni? Og hvordan beder man om hjælp, når man ikke ved, hvad man skal bede om hjælp til? Hvad gør man, når man ikke synes, at man kan leve op til alle de krav og forventninger, der stilles?

Hvad kan du forvente i samtaler med mig?

I samtaler med mig finder vi sammen ud af, hvad det er der sker indeni i dig. Tit tegner jeg på en tavle, det vi taler om, så det, som er inde i hovedet, kommer ud, og vi kan kigge på det sammen.

Du behøver ikke være god til at tale om følelser for at have glæde af at tale med mig. Jeg har mange forskellige måder at hjælpe dig med at finde en vej i det, der opleves som kaotisk og forvirrende. Du behøver hellere ikke at vide, hvad dit problem går ud på, eller hvor løsningen findes. Det vil jeg hjælpe dig med at finde ud af.

En typisk effekt af samtalerne er, at angst og nedtrykthed stille og rolig aftager, og for manges vedkommende helt forsvinder. Mange beskriver det, som at en knude i maven slipper taget. Mange oplever også, at de får et mere kærligt blik på sig selv, og at de kan møde verden med større ro gennem en stærkere forankring og sikkerhed i sig selv.

KAN JEG HJÆLPE DIG?

Du er velkommen til at kontakte mig ved at udfylde formularen. Jeg svarer så hurtigt, jeg kan, normalt inden for 2 hverdage.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

BØRNEPSYKOLOG

læs mere

KRISE

læs mere

PARTERAPI

læs mere

STRESS

læs mere